Økonomiske effekter ved at reducere elafgiften

med Ingen kommentarer

På vegne af Dansk Energi har Højbjerre Brauer Schultz gennemført en analyse af de økonomiske effekter ved at reducere elafgiften. Analysen undersøger de økonomiske effekter ved hhv. reduktion af elafgiften til EU's minimumssats på 0,4 øre/kWh (afskaffelse) og en reduktion af elafgiften, så den ligestilles med energiafgifter på andre brændsler. 

Hovedkonklusioner

Analysens hovedkonklusioner er:

  • En reduktion af elafgiften til EU's minimumssats skønnes at give et varigt provenutab på knap 12 mia. kr. efter tilbage og adfærd, mens provenutabet vil udgøre ca. 7 mia. kr., hvis elafgiften reduceres, så den er på niveau med andre energiafgifter. 
  • Hvis elafgiften afskaffes, opnår alle voksne i gennemsnit en besparelse på ca. 2.500 kr. om året. Det svarer til godt 4.700 kr. om året i gennemsnit per husstand.
  • En reduktion af elafgiften vil desuden føre til øget BNP. Det afspejler bl.a., at det øgede elforbrug fører til en bedre udnyttelse af andre produktionsfaktorer, herunder højere arbejdskraftsproduktivitet. En reduktion af elafgiften medfører endvidere en stigning i beskæftigelsen, fordi reallønnen efter skat stiger, og det bidrager også til at øge BNP. Eksempelvis skønnes det, at en ufinansieret afskaffelse af elafgiften vil øge BNP med godt 9 mia. kr. årligt og øge beskæftigelsen med ca. 3.400 fuldtidspersoner.
  • En reduktion af elafgiften medfører desuden en mere lige indkomstfordeling. Det skyldes, at elforbruget vokser mindre end proportionalt med indkomsten. Eksempelvis vil en afskaffelse af elafgiften lede til en relativ besparelse på knap 2 pct. af indkomsten for personer i den laveste indkomstdecil, mens personer i den højeste indkomstdecil opnår en relativ besparelse på ca. 0,6 pct. af deres indkomst.
  • Finansieres omlægningen af elafgiften via en proportional indkomstskat (fx arbejdsmarkedsbidraget) vil det fortsat medføre et øget BNP. Det vurderes eksempelvis, at BNP vil stige med godt 4,5 mia. kr. årligt, hvis elafgiften afskaffes. Det skyldes, at en proportional indkomstskat forvrider færre økonomiske beslutninger end elafgiften. Omvendt vil en omlægning fra elafgift til en proportional indkomstskat kun have en beskeden effekt på beskæftigelsen. Det afspejler, at elafgiften stort set har den samme arbejdsudbudseffekt som indkomstskatten.
  • Endeligt finder analysen, at en reduktion af elafgiften er et relativt effektivt instrument i forhold til at øge arbejdsudbud og BNP, sammenlignet med andre skatte- og afgiftsnedsættelser. Det skyldes, at elafgiften også forvrider forbrugsbeslutningen.  

Links

Højbjerre Brauer Schultz (2017): "Økonomiske effekter ved at reducere elafgiften".

Kontakt

ESBEN ANTON SCHULTZ

ESBEN ANTON SCHULTZ

PARTNER, CAND.POLIT., PH.D.