Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser

med Ingen kommentarer

På vegne af LO, HK-Stat og FSR - danske revisorer har Højbjerre Brauer Schultz gennemført en analyse af skattegabet i Danmark og sammenhængen mellem kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser. Formålet med analysen er at belyse potentialerne ved at sænke skattegabet gennem øget kontrolindsats.

Hovedkonklusioner

Analysen viser, at ændringer i udgifterne til kontrol eller antal årsværk anvendt til kontrol kan have en effekt på skatteprovenuet og dermed det offentlige råderum. Jo større skattegabet er, desto større er potentialet for de offentlige finanser.

Skattegabet måler overordnet set forskellen mellem de skatter, der skal betales, og de skatter, der faktisk bliver betalt. På finansloven er der fastsat måltal for den fremadrettede størrelse af skattegabet i Danmark. Målsætningen er et årligt skattegab på 2,0 pct. frem mod 2021. Det fastsatte mål for skattegabet i 2015 og 2016 er ikke indfriet. Således var det realiserede skattegab på 2,6 pct. i 2015 og på 2,5 pct. i 2016.

Der er i Danmark ikke etableret en entydig sammenhæng mellem udviklingen i skattegabet og udviklingen i den offentlige saldo eller den strukturelle saldo. Det leder til den implicitte antagelse, at en ændring i skattegabet ikke påvirker råderummet. Det vurderes hverken at være retvisende eller hensigtsmæssigt. En ændring i skattegabet kan påvirke den offentlige saldo både positivt og negativ afhængigt af det aktuelle niveau for skattegabet, omfanget af adfærdseffekter og administrative omkostninger, som er forbundet med at reducere skattegabet.

For at illustrere potentialet ved ændringer i skattegabet er det beregningsteknisk antaget, at målsætning på finansloven indfris. En reduktion af skattegabet fra det aktuelle niveau på 2,5 pct. til 2,0 pct. i 2018 vil give anledning til et provenupotentiale på 4,2 mia. kr. i 2018. Fastholdes skattegabet på 2,0 pct. vil det give anledning til et provenupotentiale på 4,6 mia. kr. i 2025 sammenlignet med en situation, hvor det aktuelle niveau for skattegabet ville have været fastholdt. Det understreges, at der er tale om en illustrativ potentialeberegning, der ikke tager ikke højde for adfærdseffekter eller øgede administrative omkostninger.

Der er i Danmark stor forskel på regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder. Borgernes efterlevelse af skattereglerne er generelt set høj. Andelen af borgere, der har fejl i deres skattebetalinger, har ligget stabilt på omkring 6-8 pct. i perioden 2006-2012, og i 2012 var det kun 0,5 pct., som bevidst forsøgte at omgå reglerne. Omvendt er regelefterlevelsen blandt virksomheder markant lavere. I 2012 blev der konstateret manglende regelefterlevelse vedrørende skat blandt 56 pct. af virksomhederne og vedrørende moms blandt 46 pct. virksomhederne. Desuden har andelen af virksomheder, som bevidst omgår reglerne, ligget stabilt på omkring 10 pct. i perioden. På den baggrund vurderes, at det største potentiale for at sænke skattegabet gennem kontrolindsatsen er ved øget kontrol af virksomheder.

Baseret på erfaringerne fra tidligere kontrolindsatser skønnes en indfrielse af målsætningen om et skattegab 2 pct. at kræve et ressourcetræk på ca. 1.000 årsværk. Tager man højde for udgifter til personale og administration, skønnes kontrolindsatsen i gennemsnit at kunne give anledning til et provenu pr. ansat til kontrol på 3,8 mio. kr. For nogle kontrolindsatser vil provenuet være højere og for andre lavere.

En reduktion af skattegabet til 2,0 pct. i 2025, inklusiv en prioritering svarende til 1.000 årsværk, vil skønsmæssigt kunne indbringe et samlet provenu til staten på 3,8 mia. kr. – givet de historiske erfaringer og eksklusive adfærdseffekter. Der er stor usikkerhed forbundet med dette skøn, men det indikerer, at der er et væsentligt potentiale at hente - selv når man tager højde for de administrative omkostninger.

Links

Højbjerre Brauer Schultz (2017): "Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser".

Kontakt

MARTIN KRISTIAN BRAUER

MARTIN KRISTIAN BRAUER

PARTNER, CAND.POLIT.