Evaluering af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen

med Ingen kommentarer

I denne evaluering undersøges arbejdsudbudseffekten på kort sigt af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen.

Børne- og ungeydelsen blev gjort indkomstafhængig fra 2014, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et bundfradrag på 749.000 kr. (2017-niveau). Aftrapningen af børne- og ungeydelsen svarer til en forhøjelse af skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten).

For at måle, om der har været en arbejdsudbudseffekt, sammenlignes indkomstudviklingen fra 2012 til 2015 for familier, der aftrappes i børne- og ungeydelsen (deltagergruppen), med en matchet kontrolgruppe, som ligner deltagergruppen, men med indkomster lige under 749.000 kr. (og som derfor ikke aftrappes i børne- og ungeydelsen). Evalueringen er baseret på registerdata fra lovmodellen og omfatter en fuldtælling af den danske befolkning. Det har kun været muligt at undersøge effekten på kort sigt, da der kun er tilgængelige data frem til 2015.

Der undersøges overordnet to effekter af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen:

  1. Direkte berørte: effekten for personer med indkomster over 749.000 kr., hvis indkomst giver anledning til indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen (kaldes her for primærindkomsten).
  2. Ikke berørte: effekten for deres eventuelle ægtefælle, hvis indkomst er lavere end 749.000 kr. og derfor ikke giver anledning til indkomstaftrapning af børne- og ungeydelse (kaldes her for sekundærindkomsten).

De empiriske erfaringer og økonomisk teori peger i overvejende grad på, at arbejdsudbuddet kan forventes at falde ved en højere marginalskat.

Hovedresultater

Evalueringen finder overordnet, at indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen har reduceret arbejdsudbuddet (målt ved indkomsten) for de personer, som er direkte berørt af indkomstaftrapningen (primærindkomsten). Den estimerede effekt har således samme fortegn, som empiriske erfaringer og økonomisk teori tilsiger. Der er dog usikkerhed forbundet med resultaterne, og de fundne resultater er ikke statistisk signifikante ved alle estimationer, dvs. resultaterne viser ikke med sikkerhed, at indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen har haft en arbejdsudbudseffekt indenfor det forholdsvis korte tidsrum, som betrages i undersøgelsen.

For selvstændige (dvs. personer med indkomst fra egen virksomhed) findes dog større og mere sikkert bestemte effekter på arbejdsudbuddet.

Med hensyn til ægtefællerne (sekundærindkomsterne) finder evalueringen ingen statistisk signifikant effekt på arbejdsudbuddet.

Der er foretaget en række robustshedstjek, som ikke ændrer ved analysens overordnede resultater.

Der kan være flere mulige forklaringer på, at de estimerede effekter i hovedundersøgelsen ikke er statistisk signifikante ved alle estimationerne. Det har kun været muligt at undersøge virkningen af indkomstaftrapningen på kort sigt (svarende til to år). Det er muligt, at effekterne kan være større på længere sigt, da det kan tage noget tid, før de fulde adfærdsvirkninger af ændringer i skattesystemet slår igennem.

Det kan desuden ikke udelukkes, at de berørte personer (primærindkomsterne) er mindre opmærksomme på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, hvis det er ægtefællen (sekundærindkomsten), der modtager børne- og ungeydelsen. Dette kan også medvirke til at dæmpe arbejdsudbudseffekten.

I evalueringen undersøges desuden, om indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen forårsager ophobning af indkomster omkring aftrapningsgrænsen (såkaldt bunching) og indkomstflytning over tid. Det har ikke været muligt at finde resultater, der understøtter dette.

Links

Højbjerre Brauer Schultz (2017): "Evaluering af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen".

Kontakt

ESBEN ANTON SCHULTZ

ESBEN ANTON SCHULTZ

PARTNER, CAND.POLIT., PH.D.